Velkommen til

På generalforsamlingen fremlagde Connie Dinesen et regnskab, der udviste et lille underskud på 1.039 kroner. Der er i 2018 doneret knap 161.000 kroner til svømmehallen. Indtægterne fra kontingent og donationer udgør næsten 170.000 kroner. Overskud fra diverse arrangementer har givet 6.700 kroner. Måske ikke det store tal, men alt skal ikke gøres op i penge. I det overskud ligger mange gode oplevelser til historien om Rødby Svømmehal. Det er også en væsentlig del af formålsparagraffen i Støtteforeningen.
Der var genvalg til Lone Bille og Michael Schjelde. Steen Kruse blev valgt til bestyrelsen, Moody Andersen og Annelise Petersen som suppleanter. Velkommen til dem og dejligt nye vil være med i samarbejdet.
Lars Buhl orienterede om den forestående renovering, som forventes at begynde den 1. maj. Udbudsbrev er sendt til inviterede håndværkere og firmaer. Disse åbnes den 27. marts klokken 12.00.
Efter generalforsamlingen kunne vi nyde kaffe og hjemmebagt kage fra en af de frivillige fra "Vi hjælper gerne til" gruppen.
Formandens beretning er så lang, så den er vedhæftet i PDF-format her.