2018.08.02 saekkeopfyldning 1  2018.08.02 saekkeopfyldning 2
En flok frivillige har den sidste uge arbejdet hårdt for at gøre svømmehallen klar til sæsonstart den 13. august. Der er gjort rent i hele hallen, men den største indsats har været sat ind for at klargøre de filteranlæg, der renser vandet. Det gamle sandfilteranlæg er udskiftet med nye, der renser med glasgranulat. Det har betydet at 500 dysser i tankene er banket frit og erstattet af nye. Der er hældt 20 tons glasstumper i tankene. De 20 tons ankom på 20 paller med sække à 25 kg. De er løftet fra pallen over på et transportbånd, hvor de blev løftet til næste transportbånd, inden nye hænder kunne hælde i tanken. Mange løft af frivillige arme i en meget lun sommer. Stor tak for den enorme indsats til glæde for alle os brugere.
Vel mødt til anden halvdel af sæson 2018. Indtil videre forventes renovering i henhold til den tildelte donation fra Den A. P. Møllerske Støttefond påbegyndt til januar.
Vi ses Mandag den 13. august kl. 7.00 eller senere på dagen.