JUBII!!!! OG TAK FOR EN DEJLIG DAG

Bestyrelserne for Svømmehallen og Søtteforeningen takker fof besøg og gaver til vores åbent hus arragement til 1 års fødselsdagen. Støtteforeningen overrakte en check på 10.000 kr., som allerede var omsat til legetøj - svømmefødder, dykkerpinde, undervands puslespil, X og O, dykkerporte og meget mere. Det blev straks taget i brug i det lille bassin. I det store bassin lå 5 kajakker parat, mens Peter og Camilla engageret introducerede de spændte gæster for lívet i kajakken. Når balancen lige var fundet, blev der straks padlet rundt med koncentration for ikke at kæntre, støde ind i andre eller ende på kanten. Vores yngste deltager på bare 5 måneder nød det varme vand i det lille bassin sammen med sin far, mens ældste deltager på 93 - vores allesammens Svend Stensgaard padlede rundt i det store bassin. Rødby Svømmehal er  til glæde for alle. Efter en tur i vandet var der tid til hygge og snak i cafeteriet med et stykke lagkage eller en sandwich.
Vi blev endnu en gang bekræftet i at, Rødby Svømmehal er et godt sted at være for alle.